Huskunstnerprojekter

 Byg en vindharpe – med – Aksel Striim og Malene Pedersen


”BYG EN VINDHARPE” er et huskunstnerprojekt, der forener billedkunst, musik og praktisk hånd- værk.
Ved arbejde med værktøj, materialer og lydarbejde, gives en praktisk og sanselig tilgang til det musikalske og det skulpturelle. Projektet kan skræddersys, så det passer den enkelte skole/institution, og alle kan være med.

SKITSE TIL HVORDAN ET PROJEKT KAN SE UD
Eleverne får en kort introduktion til, hvad vindharper er, hvordan de virker og hvilke forskellige typer vindharper, man kan bygge med enkle materialer. Vi tegner nogle skitser, og vi finder et velegnet sted i naturen til opsætning.
Næste skridt er indsamling af materialer.
Her lægger vi vægt på bevidsthed om materiale- valg og genbrug. Og vi lægger vægt på, at eleverne får materiale mellem hænderne og erfaringer med at bearbejde disse materialer. Vi bygger harperne, bruger tid på kunstneriske og klangmæssige detaljer og får harperne stemt f.eks. i et kvint interval. Her trænes elevernes færdigheder og tålmodighed i at lytte. Der er mulighed for at snakke om matematikken i musikken; f.eks. kan vi snakke om bonac- citallene og afprøve dem i praksis.
Når vindharpen fungerer, stiller vi os omkring den og improviserer sange og melodier, som passer til harpens klange. Vi vil også fremstille forskellige instrumenter som går i spil med vindharperne (overtonefløjter lerfløjter og forskellige klanginstrumenter.
Vores harper og harpeklange og dertil hørende sange og melodier vil vi optage, og lægge dem på en blog, så de andre skoler, som også er med i projektet kan få del i vores kompositioner og erfaringer.
På den måde bliver projektet også til et interaktivt samarbejde mellem flere skoler/institutioner.
Hvis der er stemning for det vil vi slutte af men en lille koncert.

PROJEKTET VIL BLIVE LEDET AF:
∙ Instalationskunstnet Malene Pedersen.
 Uddannet på Designskolen i Kolding og Kunst- højskolen i Bergen. Har værksted på Anholt, og arbejder med skulptur og installation, næsten altid i en eller anden form for tværfagligt samarbejde. Er fast underviser på Anholt Skole og har lang er- faring med at lave tværfaglige kunstprojekter med børn og unge.
∙ Komponist og musiker Aksel Striim
. Uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium. Arbejder som komponist og musiker for Teater Viva, spiller og komponerer musik til gruppen Krauka og spiller med i improvisationsgruppen Tøldra.
Arbejder med børn og unge i forbindelse med musikeventyr og skolekoncerter.
Aksel og Malene har et længere samarbejde bag sig i Det Perifere Selskab samt flere skoleprojekter. I 2013 deltog de i en Landart festival på øen Ameland i Holland med et vindharpe projekt.
Hjemmesiden: http://www.detperifereselskab.dk